Energirenoveringen skrider frem

Sponsoreret indhold

Vi har siden starten af året, haft snakket om at få gjort noget ved energiforbruget i vores nu noget aldrende hus. Dette fik vi endelig gjort noget ved i starten af Juli, og håndværkerne har nu været i gang i godt en uges tid, og det er rart at se hvordan arbejdet skrider frem! En af de ting vi var meget opmærksomme på i forbindelse med energirenoveringen af vores vinduer, var at vi ikke ville have skiftet de rammer ud vi havde der i forvejen, da vi synes de nuværende rammer var en del af charmen ved huset. Derfor ledte vi efter en løsning hvor vi kunne beholde disse, og faldt over forsatsvinduer, hvor vi kunne netop dette. Samtidig fik vi også et godt tilbud på en hulmursisolering, som hurtigt kan give et udslag på antallet af varmekroner der bliver brugt hvert år.

Besparelserne er ikke hovedfokus

Hele snakken om at få energirenoveret huset, startede egentlig i en diskussion omkring hvordan vi selv kunne gøre noget for miljøet, da vi føler at det ikke kun er op til de højere instanser at gøre en indsats. Vi har trods alt en masse børnebørn som vi gerne vil have skal opleve verden som vi selv har gjort det. Ved at få energirenoveret vores hus, føler vi at vi kan gøre en forskel, selvom den i det samlede regnskab udgør en forholdsvis lille del.

Det er dog vores håb at man kan sætte et godt eksempel, så andre også kan få lyst til at bidrage om at få et bedre miljø, så vi kan bevare jorden i dens nuværende form.