Festival i Jylland

Sponsoreret indhold

Endnu engang har jeg valgt at bidrage med lidt research, da mit yngste barnebarn nu står over for at deltage i sin første festival. Han går på efterskole i Syddanmark, hvor de allerede har tradition for at tage på Jelling Festival med størstedelen af efterskolevennerne.

Jeg har valgt at kigge lidt nærmere på nogle af de store, kendte festivaller i Jylland, men også 2 mindre festivaller, som du helt sikkert kender, hvis du er vestjyde.

  • SMUKfest: Skanderborg

Eventyret om Danmarks Smukkeste Festival rækker helt tilbage fra slutningen af 1970’erne. Siden da har festivalen udviklet sig og vokset sig stor. Den afholdes hver sommer i August. Gang på gang præsenteres et attraktivt program – det består af dansk musik, men altid med et par store internationale navne. Vigtigt er, at være hurtigt ude, hvis man vil feste under bøgetræerne.

  • NorthSide: Ådalen Århus

NorthSide er et forholdsvist nyt koncept i “festival-gamet”. De havde deres debut i 2012 som endagsfestival. Den dag i dag festes der i 3 dage, hvor både diverse internationale og nationale topnavne gæster de 3 scener. Derudover skal det også nævnes, at NorthSide ligger vægt på bæredygtighed. Så selvom en festival på 3 dage har et stort forbrug, arbejder teamet med fokus på energibesparelser, økologi og affaldshåndtering.

  • Jelling Musikfestival

Festivallen i Jelling nær Vejle placerer sig på en 4. plads over Danmarks største festivaller. Som tradition har Jelling Musikfestival 1-2 store navne. Tidligere har der eksempelvis været tale om Elton John, Bryan Adams, Mads Langer, Christoffer, Kim Larsen, Ozzy Osbourne, Nik & Jay m.fl. Festivallen er samlingspunkt for de mange efterskoler, der ligger i nærheden.

  • Bork Havn Musikfestival

Glade vestjyder kigger trofast forbi den lille havneby år efter år. Helt tilbage fra 1979 har den stået på karruseller og høj musik. Festivallen er for alle men særligt god for dig, der sætter pris på hyggen. I 2016 står den på mere end 35 koncerter på fire dage – bl.a. Rasmus Seebach, Dizzy Mizz Lizzy, Lars Lilholt Band og Mads Langer.

  • Haze over Haarum

Harboøres helt egen Musikfestival. Den stammer tilbage fra 1980 og omtales på godt jysk som “Æ’ Hørrm-fest”. En sikker vinder hvis man for eksempel vil høre drengene fra enten Tørfisk eller The Grandfætters, der her er på hjemmebane. Derudover gæster andre store navne også den lille vestjyske by.