Nytårsforsætterne

Starten på et nyt år giver plads til at tænke over hvilke ting, der kan gøres bedre i det kommende år. Det leder hurtigt tankerne hen på nytårsforsætter. Jeg er personligt god til at lave dem. Dog er jeg mindre god til at holde dem mere end en uge. Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer omkring nytårsforsæt med jer, i håbet om, at inspirere andre til at lave nytårsforsæt, der holder hele året.

Først og fremmest er nytårsforsæt et fremragende koncept – det udviser en lyst og motivation for at flytte sig mod noget bedre. Ligeledes kan de motivere dig til at blive den bedste udgave af dig selv. Det kræver dog at du opstiller gode forsæt og har viljen til at forfølge dem.

Lav et motiverende nytårsforsæt

Det vigtigste punkt for det gode nytårsforsæt er, at målet ikke skal være for ekstremt. Det ødelægger ens motivation. For eksempel er det ikke et godt nytårsforsæt, at man gerne vil have en forfremmelse. Disse typer forsæt vil ikke bidrage reelt til ens motivation, da man ikke ved hvad man skal gøre for at opnå målet. Derfor skal ens nytårsforsæt i stedet for være et mål, der er konkret. Det kan derfor variere meget fra person til person, hvordan det skal lyde. Det skal hellere være noget, der fokuserer på hvordan du kan blive forfremmet. Derfor kunne man opstille et nytårsforsæt, der hedder, at man skal spørge sin chef hvad det kræver at få en forfremmelse og derefter lade disse forventninger fra chefen være ens nytårsforsæt.

Kunsten til at opstille et brugbart forsæt er, at det er noget, der er konkret, men samtidigt også noget, der vækker ens motivation. Ligeledes er en essentiel ting at have løbende evalueringer af sit forsæt. Ligegyldigt om det er karrieremæssigt, personligt eller noget helt tredje. Evalueringer gør, at man ikke glemmer sit forsæt ligesom det også gør, at man holder sig selv oppe på det. Endnu bedre kan det blive, hvis man sætter et forsæt sammen med andre og derved kan afholde fælles evalueringer, så der går konkurrence i det. Til afslutning vil jeg gerne påpege, at et brugbart element er at opstille delmål til ens nytårsforsæt. Det skaber en kortvarig motivation og gør rejsen til det endegyldige mål mere overskuelig

Jeg håber alle opnår de mål, som I har stillet jer selv!