Sådan fejrer vi jul

Sponsoreret indhold

Julen er en dejlig tid på året. Julen er højtiden for hygge med familien og en masse traditioner. Der er ingen facitliste for, hvordan julen i Danmark skal fejres. Dog går mange traditioner igen fra den ene familie til den anden. Vi fejrer julen i Danmark den 24. december hvert eneste år, men julen er jo meget mere end blot den ene aften. For traditionerne starter allerede før vi rammer december måned, med indkøb af kalenderlys, adventsgaver og pynte op til jul. Jeg vil derfor gerne fortælle lidt om hvordan vi fejrer julen hos os, fra start til slut.

Før december starter

De klassiske traditioner hører sig selvfølgelig til hjemme hos os. Vi elsker at tage os god tid, og er gerne i god tid med gaveindkøbene, så der er tid til hygge og afslapning med familien. Fruen pynter op til jul allerede når temperaturen udenfor bliver éncifret. Adventskransen, kalenderlys og alle de fine ting overlader jeg til hende. Jeg selv derimod, påtager mig mandeopgaven. Jeg henter i løbet af november måned det skønneste juletræ, som gerne står i stuen flere uger inden juleaften.

Selvom vi har forskellige interesser med hensyn til vores traditioner op til jul, har vi dog én fælles. Nogle ville mene, at vi er blevet for gamle til julekalendere fyldt med chokolade. Men det er vi ikke!

En af vores traditionerne i tiden op til december måned, er at finde den perfekte julekalender til hinanden, som vi hver især kan gå får glæde af. Uanset alder, så vækkes det indre barn i mig, hver gang én dag ekstra er gået i december måned, og jeg får lov til at åbne min julekalender og sætte tænderne i et dejlig stykke chokolade. Hos os er der lov til at spise chokolade før morgenkaffen i december måned.

December måned

December måned er den mest stressende måned på året. I hvert fald for nogen. Vi klarer som regel de ”store” opgaver som gaveindkøb tidligt, så vi har masser af tid til at hygge os. Vi bruger december måned på besøg, både hos os, men også hos venner og familie. Og hvad gør vi, for at besøgene bliver så gode som muligt? Vi bager! Vi bager i store mængder. Vi bruger den første del af december måned på julebagning, af pebernødder, brunkager og konfekt i lange baner. Besøg os, og der er en stor mængde af forskellige søde sager. Vi elsker at forkæle vores venner og familier, med hjemmebagte kager, der efterhånden er blevet en forventning. Vi lærte på den hårde måde, at de skal være at finde i løbet af december måned. For år tilbage, grundet diverse udfordringer, nåede vi ikke at få bagt i tide, hvilket familien ikke var helt tilfredse med. De forstod dog godt hvorfor, men lige siden, har vi holdt stien ren og leveret kager og søde sager i stor stil.

Juleaften

På selve juleaftensdag er vi altid i kirke. Det er en tradition, som vi aldrig vil være foruden. Vi bruger nemlig den gudstjeneste hvert år den 24. december, til at få hilse på alle venner i nærområdet og ønske hinanden en glædelig jul.

Men traditionen hos os skifter lidt fra år til år. Hvert andet år besøger vi vores ældste dreng Carl juleaften. Selvom vi får set hinanden et par gange om året, er julen det helt rigtige tidspunkt til masser af samvær med ham og hans familie.

Når vi ikke fejrer julen ved Carl i den danske hovedstad, retter vi blikket mod det sydlige. Vores yngste søn Nikolaj driver nemlig sin egen butik i den nordtyske by. Vi nyder at komme en tur ned over grænsen og besøge vores søn og hans familie i Tyskland. Begge steder har dog tilfælles, at traditionerne er de samme. Både Tina og jeg kan se, at vores drenge har taget vores traditioner med videre til deres familier. Den lille julefrokost, den lange og friske gåtur og den store familiekamp i diverse brætspil er ikke gået i glemmebogen. Begge steder kulminerer aften med and på menuen, lidt dansen om træet – og selvfølgelig slutter vi aften af med gaveoppakning og en lille kop kaffe.