Vi mødes på midten

Kalkgrube

Sponsoreret indhold

Tina og jeg har et vennepar, som går mange år tilbage. Vi ser dem ikke så ofte, grundet vores semitravle kalendere. Men det er ikke den eneste grund; De bor nemlig i Hirtshals. Med pressede tider, og for os nok at se til, kræver det en del planlægning. Jeg ved godt, at vi snakker meget om at rejse – men det er bare en stor del af os og vores liv. Vi kommer til udlandet et par gange om året, vi får set det nordlige Tyskland hos vores søn Nikolaj og skønne København hos vores søn Carl. Vi nyder alle vores ture – korte som lange. Men når det kommer til vores vennepar i Hirtshals, så har vi store problemer med at få planlagt at mødes. Vi har derfor de sidste par år fundet en løsning, der hedder, at vi mødes på midten. Vi mødes nemlig hvert år i Viborg og får oplevet en af Danmarks ældste byer. Vi oplever lidt forskelligt i den dejlige by og jeg vil gerne fortælle lidt om, hvad vi oplevede sidst i Viborg.

En tur ind i mørket – Til flagermus og kalkbrydning

På vores seneste besøg til Viborg, startede vi dagen i Mønsted kalkgruber. Faktisk er det verdens største kalkgrube, hvor mere end 18.000 flagermus flyver ind og ud hvert år. Det fredede dyr gør ikke noget – og det bør sandelig ikke være årsagen til at holde sig væk. For Mønsted kalkgruber er klar et besøg værd! Flagermusene overvintrer i kalkgruberne over vinteren, hvor de holder lukket for at passe på dyrene. Om sommeren flyver de så ud for at spise og mætte sig, for at kunne holde vinteren over.

Foruden flagermus kan du også komme på rundtur i klakgruberne med et lille tog, hvor du blandt andet kan se kalksøjler, underjordiske søer og bække med rindende vand.

For mere end tusind år siden blev beboerne tæt på kalkgruberne i Mønsted, kristne. Med kristendommen medfulgte kirker, som dengang blev bygget af sten. Stenene til kirkerne skulle holdes sammen af et materiale, som man fandt hos netop beboerne i Mønsted: Nemlig kalk! Derfor blev kalkbrydning en helt ny hobby for beboerne i Mønsted. Kalk havde i mange år været anset for at være en ubrugelig stentype – men nu kunne beboerne i Mønsted pludselig se noget gevinst i den ”ubrugelige” sten. Flere tusind kirker blev bygget med hjælp fra kalken i Mønsted – og det blev det store startskud for hele kalkindustrien i Mønsted. Et startskud, der betød mange års indtægt til det danske samfund – indtil ophøret af kalkindustrien i Mønsted i 1978.

Vi fortsætter middagen i grotterne Efter vores skønne tur til Mønsted kalkgruber, skulle vi have fundet os noget lækker aftensmad. Vi tog turen tilbage til Viborg centrum – og vi var alle fire ikke helt færdig med grotterne. Vi tog ind på restaurant Arthur, hvor vi virkelig fik en madoplevelse af de helt store. Arthur er mere eller mindre en restaurant i en grotte, hvor alt lige fra stemningen, hyggen, servicen og selvfølgelig maden var helt unik. Den specielle menu de har hver måned, med fokus på sæsonens råvarer. Menuen er bare med til at sætte et helt specielt præg på et helt specielt sted. Vores midtvejsmøde gav os også mulighed for at få opdateret hinanden på, hvad vi har oplevet det seneste års tid. Vi blandt andet snakket om vores børn og fik hørt lidt omkring deres børn. Vi fik desuden fortalt om vores rejseplaner for 2020, som vi håber de fik lidt inspiration ud af, ligesom vi fik nogle gode rejseideer fra dem. Ligesom os, elsker de også at rejse.